Om WeShelters AST
Organisationen WeShelters AST blev etableret i forbindelse med indgåelse af driftsoverenskomst med Københavns Kommune, hvor kommunen ønskede at vores tre aktivitets- og samværstilbud blev organiseret i egen selvejende institution.
Vi er således økonomisk og juridisk uafhængige af WeShelter, men er en del af værdifællesskabet sammen med Kollegiet Gl Køge Landevej og Sporsløjfen.
Målgruppen er psykisk sårbare og socialt udsatte borgere fra Københavns Kommune. Mange lider udover det også af svær ensomhed.
I vores tre tilbud skaber vi meningsfulde fællesskaber for borgerne – med aktiviteter og samvær, der giver mulighed for indflydelse, nærvær og styrke i hverdagen.
